De store ord kommer fra en spinkel kvinde fra Turkana-regionen i Kenya. Hun ser på mig med et indtrængende blik, mens hun gentager.

Taknemmeligheden er stor - først og fremmest til Gud, men også til Fonden Det Nytter, som sidste år ydede akut nødhjælp. Tørken havde gjort det af med familiens geder, og kvinden og børnene sultede. Fonden gav et økonomisk tilskud. Det lykkedes for kvinden og hendes 7 børn at klare sig igennem krisen.

Kvinden fortæller, at hun blev taget ud af skolen i 4. klasse. Hun skulle giftes. Dengang var hun ked af det. I dag er hun vred. Hun understreger flere gange, at hendes piger skal gå i skole. Det er ikke lykkedes helt, da der lige nu kun er råd til, at de to ældste sendes afsted. Det er svært at være aleneforsøger.

“Han var trehundrede år”, siger kvinden med et bittert grin, da jeg spørger, hvor gammel hendes mand var, da hun som 11-årig blev gift med ham. Hele gruppen af kvinder griner højt. Mændene, der sidder lidt derfra, er mere afdæmpede. Mange af dem har flere koner - og nogle af dem er meget unge. Da latteren har lagt sig, forklarer kvinden, at hendes mand i hvert fald var på alder med hendes far. Han er død nu, tilføjer hun uden beklagelse eller sorg i stemmen.

Jeg spørger til hendes egen alder. Efter hendes udseende forekommer den ubestemmelig. “Jeg er 60 år”, siger hun efter en tænkepause. Alligevel finder hun sit identitetskort frem, som hun rækker frem. Hun kan ikke selv læse. Fødselsår 1970 står der - nærmere en egentlig fødselsdag kommer vi ikke.

Gud og fonden bliver igen takket. Der bliver bedt en bøn, og jeg lover at sende takken videre til dem, som har hjulpet fonden.

Bedste hilsner
Stig