Fortællinger fra besøg i Uganda og Kenya i oktober 2021

02-12-2021

Det nytter, når vi yder hjælp. Gennem utallige besøg til udviklings- og nødhjælpsprojekter har jeg konstateret, at hjælpen gør en afgørende forskel for det enkelte menneske, familie eller samfund.

Det budskab vil jeg gerne give videre. Etablering af fonden er en platform til formidling om, støtte til og synliggørelse af de mange, som har brug for hjælp.

Jeg har mødt mennesker, der har brug for en hjælpende hånd for at overleve, uddanne sig eller til leve et liv i værdighed. Møderne gør indtryk. K. E. Løgstrup har om mødet med et andet menneske udtrykt det på denne måde: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd.”

Jeg har her samlet 9 fortællinger fra mit besøg i Uganda og Kenya i oktober 2021. Mødet med flygtningene og andre sårbare gjorde et dybt indtryk. Historier om barske og næsten ubærlige livsvilkår, men med en smule hjælp kan der heldigvis alligevel skabes håb om en værdig tilværelse for mange.

Læs med og download